Vollerslev Gørslev Vandværk

- din lokale leverandør af rent drikkevand.

Tilmeld nyhedsmail Driftstatus

Nyheder


Nyhedsbrev Vollerslev/Gørslev vandværk
Information fra bestyrelsen

BNBO:

Vi har for nuværende indgået en frivillig aftale om erstatning, med en lodsejer ud af 4. Dette er et påbud fra Miljøstyrelsen, som pålægges alle vandforsyninger. Da VGV er en forening af andelshavere, skal vi dele denne regning. Så derfor opkræves 245 kr. pr. andelshaver, til betaling af denne erstatning. Når der indgås aftaler med de resterende 3 andelshavere, vil der komme yderligere opkrævning. De 3 lodsejere har hver fået et tilbud, hvis disse tilbud accepteres af de 3 lodsejere, vil det betyde en opkrævning på ca. 600 kr pr. andelshaver. Du kan læse mere om BNBO på https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandsbeskyttelse/status-bnbo

Måler abonnement:
Ved sidste opkrævning er der sket en fejl, taksten på målerleje er ikke blevet korrigeret, derfor må vi nu opkræve 50 kr (inkl. Moms) pr. andelshaver.

Nye elektroniske målere:
Ved sidste generalforsamling blev det vedtaget, ved afstemning, at andelshavere skal have udskiftet den nuværende mekaniske måler, til en digital måler. Dette vil gøre det lettere at følge med i sit daglige vandforbrug, samt lækager. Der vil ej heller være behov for, at hver andelshaver skal aflæse måler årligt. Opkrævningen kommer forud for arbejdet, som forventes igangsat 2. kvartal 2026. Dette vil være første rate ud af 2, sidste rate vil blive opkrævet ved næste vandafregning. Det betyder en udgift på 1000 kr i alt pr. andelshaver.
Dette betyder at alle andelshavere i nærmeste fremtid vil blive opkrævet 800kr.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen